Den danske Familie Akroyogalærer uddannelsen er grundlagt af Cecilie Hylten- Cavalius og Tatjana t’Felt i 2019 i samarbejde med Esther Hertog og fra Family acroyoga International.

CECILIE HYLTEN-CAVALLIUS

Cecilie er fysioterapeut, yogalærer og stifter af Børn og Balance. Hun kombinerer sine akroyogafærdigheder med professionel træning som fysioterapeut for at forbedre børns motoriske færdigheder og at bringe bevægelse ind i det daglige familieliv. Cecilie underviser workshops og retreats herhjemme og i udlandet og afholder kurser for lærere, pædagoger samt, børnefys – og ergoterapeuter. Hun bruger endvidere Familieflyvning (som hun kalder det) som træning/fysioterapi til børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Cecilie er ekstern underviser på forskellige børneyogalærer uddannelser (Kinder Yoga Berlin, Family Acroyoga Teacher Training og Turiya Yoga Berlin) og gennem de sidste 5 år har hun været koordinator for familieprogrammet på bevægelsesfestivalen Move Copenhagen, der årligt afholdes på Refshaleøen i København.

Se mere om Cecilie og hendes arbejde med Børn og Balance på:

Du kan læse mere om Cecilie her: www.boernogbalance.dk

TATJANA t’FELT

Cold water swim club at Kalvebod Brigge in Copenhagen. Swimming and staying to enjoy the sun and post swim hygge. Photography by: Emily Wilson Photography

Tatjana har over 20 års erfaring med at undervise voksne børn og unge i bevægelsesformer som capoeira, dans, yoga og akroyoga. De sidste fire år har hun boet og arbejdet i Belgien og undervist fuld tid i akroyoga og familie akroyoga; bl.a. på cirkusskolen og Emergence XL som er et projekt, der kombinerer sport og coaching af udsatte unge. Tatjana er endvidere stifter og organisator af to årlige akroyogafestivaler i Belgien. Både som underviser og arrangør lægger hun vægt på at skabe et inkluderende rum, hvor alle, også deltagere med særlige udfordringer, føler sig velkommen og anerkendt. Tatjana arbejder også med boligsocialt arbejde og har bl.a. tidligere arbejdet med børn og unge og beboerinddragelse i Tåstrupgård.

MIREIA CASTELLSAQUE 

Mireia er passioneret yogaudøver og underviser i yoga og akroyoga. Hun er certificeret yogalærer ved Witryh Yoga School. Hun er AcroYoga Level – lærer og har studeret thai massage hos Krishna Takis og Pau Castellsagué. Hun er specialundervisningslærer med speciale i Waldorfpædagogik og børneyogalærer certificeret med Micheline Flak, EURYE.

Mireia har undervist børn og voksne i yoga siden 2005. Hun har udbudt Kids Yoga Teacher Trainings siden 2010 og Family AcroYoga læreruddannelse siden 2016, været facilitator i undervisningsgruppen på AcroYoga International Læreruddannelse siden 2015 og yogalæreruddannelser siden 2018.

Medstifter af Om Shanti Yoga Studio, Barcelona Yoga Conference, Barcelona Acrobatic Convention, Festival AcroYoga Barcelona og Yogalæreruddannelsen på Om Shanti.

Læs mere om Mireia her: https://www.omshanti.cat/en/team/

ESTHER HERTOG

Esther har siden 1997 undervist børn. Hun begyndte at træne akroyoga i 2006. I 2010 blev Esther både certificeret som vinyassa yogalærer og som akroYoga-lærer. Hun var blandt de første, der i 2009 begyndte at undervise forældre og børn i akroyoga. Esther har desuden gennem flere år været arrangør af den hollandske akroyogafestival Paascroyoga, der hver påske samler størsteparten af undervisere fra Holland. Læs mere om Esther her: www.flyingacroyogi.com